Solceller
Solpanelerne på taget af dit rækkehus er din ejendom og du får fordel af strømmen (det er således ikke den samlede Grundejerforeningen eller fællesfaciliteter der får gavn af solcellerne på dit tag).
Solpanelerne producerer tilstrækkeligt energi til at opfylde den energiramme som er gældende for byggeriet.
Er der overskudsproduktion af el leveres denne aktuelt tilbage til el-nettet. Du / I kan ved henvendelse til en såkaldt ‘balanceansvarlig’ (fx www@vindstoed.dk; www@jyskenergi.dk m.fl.) potentielt indgå en aftale om køb af en eventuel overproduktion – aktuelt vurderes der ikke at være grundlag for en sådan aftale.
Producenten er CO2Pro ApS www@co2pro.dk der kan kontaktes hvis du/I ønsker dialog om yderligere solpaneler for egen regning. Installation vil kunne ske i samarbejde med Stavnskær El www.stavnskaer.dk.
Det vurderes ikke at være rentabelt at få tilkoblet et batteri til anlægget, da produktionen aktuelt er ganske beskeden. (Ved tilkobling af batteri skal man med nu kendt teknologi være over 3kwp, før det giver mening.)
Leverandøren LONGI har stillet vedhæftede begrænsede garanti for solpanelerne.
Drift og vedligeholdelse er dit ansvar og skal ske i henhold til vedhæftede manual for drift og vedligehold udarbejdet af Co2Pro ApS – anlæg af denne størrelse kan ikke bære en egentlig serviceaftale.
Hvis du har installeret en el-lader til en elbil vil strøm fra solpanelerne ligeledes gå til delvis opladning af denne før eventuel overskudsproduktion går tilbage til el-nettet. Bemærk det er tale om et meget lille anlæg, hvorfor der alene vil være tale om en beskeden overproduktion. Anlægget vil typisk dække din ejendoms standby-forbrug.
Solpanelerne er ikke underlagt lovpligtigt serviceeftersyn.
Solpanelerne er registreret i BBR-registret for din ejendom. Erfaringsmæssigt vil dit forsikringsselskab gerne have oplyst at der er solceller på din ejendom.